Om Maskinmesterskolen København
Strategi 2022-2025 og kernefortælling
Maskinmesterskolen København tror på, at “et godt sted at lære, er et rart sted at være”.
Vi arbejder efter en 4-årig strategi, som har den studerende i centrum. Du kan læse den strategiske rammekontrakt for MSK i perioden 2022 til 2025 her, samt få et indblik i strategiens 5 strategiske mål.
Mission
Maskinmesterskolen København udbyder uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester, hvor studerende tilegner polytekniske færdigheder og viden, der forudsætter et virke som maskinmester på både medarbejder-og ledelsesniveau –og for at kunne varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn.
Uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester kvalificerer samtidig de studerende til videreuddannelse og til at medvirke aktivt i et demokratisk samfund, hvorved de studerende dimitterer med opdaterede, efterspurgte og fremtidsrettede faglige og menneskelige kompetencer.
Vision
Gennem lærende og motiverende undervisningsformer og en inddragende og inkluderende studiekultur, skal Maskinmesterskolen København skille sig positivt ud som en uddannelsesinstitution, hvor trivsel, diversitet og et grønt fokus går hånd i hånd med et højt og ambitiøst fagligt niveau, som giver de studerende adgang til en uddannelse blandt de bedste –både nationalt og internationalt.
Maskinmesterskolen København skal være den bedst mulige faglige, sociale og læringsmæssige ramme omkring de studerendes uddannelse til professionsbachelor som maskinmester.
I et attraktivt, imødekommende og dynamisk studie-og læringsmiljø skal den studerende inspireres og motiveres til at yde sit bedste –for sig selv, sin uddannelse, sine medstuderende og for sin profession og kommende arbejdsplads..
Værdigrundlag
Maskinmesterskolen København skal være kendetegnet ved en åben og konstruktiv dialog og en respektfuld adfærd, hvor alle udviser ansvarlighed og tillid til hinanden, og hvor faglighed og kompetencer værdsættes og anerkendes.
En uddannelsesinstitution og arbejdsplads, hvor et udviklende råderum, vide men tydelige rammer, klare retningslinjer og stærke relationer danner grundlaget for samarbejde og samvær i et professionelt fagligt fællesskab og miljø, i den pædagogiske praksis i undervisningen og i mødet med de studerende.
Kernefortælling
Lidt nord for København ligger Maskinmesterskolen. Her uddanner vi fremtidens tekniske ledere i et studiemiljø med bred faglighed og højt til loftet.
Hos MSK tror vi på hinanden – både menneskeligt og fagligt. Og så tror vi på, at et rart sted at være, er et godt sted at lære. Derfor dyrker vi fællesskabet og hjælper hinanden, når det bliver svært. Det har vi gjort siden 1906 – og dengang som nu uddanner vi dygtige maskinmestre til industrien, til søs og til hele verden.
På Maskinmesterskolen København går de studerende ind til en verden af muligheder. Vores viden er deres, og med udfordrende undervisning kommer hverdagen meget tæt på virkeligheden. Vi gør os umage – og så gør vi de kommende maskinmestre klar til et arbejdsliv med stort ansvar. Som maskinmester er du nemlig en eftertragtet leder, der holder hovedet koldt og hænderne i gang. En maskinmester ser sammenhænge, bruger teorien i praksis og ved, hvordan tingene fungerer.
Med grønne kompetencer spiller MSK en hovedrolle i fremtidens bæredygtige udvikling. Vi driver innovationen og baner vejen for dem, der både kan og vil.
Hos MSK tror vi på hinanden – og på en fremtid som maskinmester.
Vedtægter og forretningsorden
Årsrapporter
Censorinformation
Kære censor
Denne side er tænkt som en hjælp til dig i forbindelse med dit engagement på Maskinmesterskolen København. Vi har samlet nogle dokumenter, som er relevante for dig som censor.
Alle eksamener afholdes i WISEflow, som er en digital eksamens platform. Det er derfor vigtigt, at du som censor har gennemset det materiale vedr. denne platform, der er tilgængeligt her på siden.
Efter eksamens perioden vil vi bede dig vurdere både praktiske forhold omkring eksamen, men også selve niveauet af eksamen. Vi bruger din besvarelse til at udvikle maskinmesteruddannelsen. Venligst find det tilsendte spørgeskema i din mail.
MSK’s kvalitetssikringssystem
Rammerne for MSK’s arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af maskinmesteruddannelsens videngrundlag, niveau og indhold og relevans er beskrevet i MSK’s kvalitetspolitik
Kvalitetspolitikken sikrer, at MSK’s kvalitetsarbejde er i overensstemmelse med alle gældende love og bekendtgørelser, herunder den gældende bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser samt bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime uddannelser.
Til dette formål har MSK et kvalitetssikringssystem, der indeholder retningslinjer, procedurer, praksisbeskrivelser m.m., der samlet set skal sikre, at kvaliteten som minimum opfylder alle gældende lovkrav, herunder STCW-konventionen.
Sammen med organisationens overordnede strategi og øvrige politikker samt den strategiske rammekontrakt danner MSK’s kvalitetspolitik en samlet ramme for realisering af målene for uddannelsen.
MSK’s kvalitetssikringssystem
Inde i kvalitetssikringssystemet kan du blandt andet se politikker, studieordning, kvalitetsrapporter, modulbeskrivelser og diverse evalueringer.
Læs undervisningsmiljøvurderingen for MSK her:
Organisation
Bestyrelsen
Formand: Aslak Ross, udpeget af Danske Rederier
Næstformand: Erling Jensen, udpeget af Dansk Metal
Øvrige medlemmer:
Rasmus Egedal Lynge, udpeget af Maskinmestrenes Forening
Karen Nielsen, udpeget af Dansk El-forbund
Thomas Gjørup, udpeget af TEKNIQ Arbejdsgiverne
Søren Gothil Hansen, udpeget af Dansk Industri
Anne Louise Strange Vaarby, medarbejdervalgt
Tilforordnede:
Ulrik Bak Nielsen, rektor: ubn@msk.dk
Kirsten Eskildsen, vicerektor, kommunikations- og sekretariatschef: kies@msk.dk
Victor Wojtynka, studerende
Jacob Højgaard Christoffersen, studerende
Ledelsen
Den daglige drift og ledelse af Maskinmesterskolen varetages af rektor i samarbejde med den øvrige chefgruppe.
Rektor: Ulrik Bak Nielsen: Telefon: +45 23 23 13 59 Mail: ubn@msk.dk
Vicerektor: Kirsten Eskildsen: Telefon: + 45 25 42 56 90 Mail: kies@msk.dk
Studieserviceleder: Wouter Olierook: Telefon: +45 25 42 56 16 Mail: wool@msk.dk
Studieleder: Kristian Kildemoes Foss: Telefon: +45 25 42 56 98 Mail: foss@msk.dk
Studieleder: Rikke Kirkeskov Sørup: Telefon: +45 29 61 55 85 Mail: rks@msk.dk
Studieleder: Anne Mette Knudsen: Telefon: +45 78 74 56 44 Mail: amkn@msk.dk
Programchef (Kalundborg): Dorthe Kjær Pedersen: Telefon: +45 25 42 56 88 Mail: dokp@msk.dk
Bygningsservicechef: Carsten Nielsen: Telefon: +45 61 39 43 67 Mail: car1@msk.dk
Organisationsdiagram pr. 14. august 2024
Se organisationsdiagrammet her.
Ledige stillinger
Engageret studentermedhjælper søges til kommunikationsteam
Vi søger en skarp studentermedhjælper til vores kommunikations- og presseteam, som kan assistere os med at sætte endnu mere fokus på uddannelsen til maskinmester. Du bliver også en del af vores kommende rejse, når Maskinmesterskolen København den 1. november skifter navn til Teknika – Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering.
Om dig
Du interesserer dig for kommunikation og har måske endda erfaring med LinkedIn, Instagram, grafisk produktion eller videoproduktion med smartphone. Det er også en fordel, hvis du kan skrive kortere eller længere tekster, med stærkt blik for dem du skriver til. Hvis du har erfaring med annoncering via sociale medier, er det et kæmpe plus!
Vi søger en kandidat, der har mindst et år tilbage af sit studie, og som er klar til at blive en del af et team hvor vi hjælper hinanden, får noget fra hånden og har det sjovt. Det er også en styrke, hvis du er nysgerrig, kan lide at være opsøgende og har mod på at løbe med egne projekter. Du skal være klar til at opgaver pludselig kan komme ind fra ”siden”, så din dag kan blive lidt anderledes end du havde forventet. Vi vil altid støtte og hjælpe dig med opgaver, mål og retning.
Som en del af kommunikationsteamet får du mulighed for at arbejde sammen med både ledelse, undervisere og studerende i en engageret uddannelsesinstitution med store ambitioner, også på kommunikationsområdet.
Er det studiejobbet for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Arbejdstiden vil være 12-15 timer ugentligt på vores hovedadresse i Lyngby.
Maskinmesterskolen København
Vidste du, at Maskinmesterskolen København uddanner nogle af de mest efterspurgte kandidater på jobmarkedet? Professionsuddannelsen til maskinmester åbner dørene til en verden af spændende karrieremuligheder, både i Danmark og udlandet. Som maskinmester bliver man uddannet til en af de mest alsidige tekniske lederroller og har udsigt til en høj startløn og stor jobsikkerhed.
Send din ansøgning, CV og øvrige relevante bilag via linket herunder. Fristen for ansøgningen er den 1. november 2024. Vi afholder dog løbende ansættelsessamtaler ift. relevante kandidater og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for kommunikation og presse, Uffe Frandsen, på 25425694.
Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.
Fakturering og EAN
Faktura til Maskinmesterskolen København skal fremsendes elektronisk. Fakturaer skal indeholde EAN-nummer samt personreference.
Betalingsbetingelser: Betalingsdato skal være minimum 30 dage netto.
Har du spørgsmål til fakturering, venligst kontakt info@msk.dk
EAN nr. 5790000280209
CVR/SE 12565054